Der var en vis ærefrygt forbundet med at gå til denne opgave. Ordrup Næs ved Jammerbugten, er efter min opfattelse en af de mest unikke kyststrækningen i Danmark.

For bygherren har stedet også en ganske særlig betydning. Sommerhuset er placeret yderst på næssets vestside, på en dobbeltgrund, og har tilhørt familien i to generationer. Planen var at udnytte byggeretten og opføre et nyt familiesommerhus på den smukke naturgrund i første klitrække.

Et stort samlende tag – Ideen udsprang af et ønske om at forholde sig ydmygt til landskabet. Husets relativt lave rejsning presser bygningen ned i landskabet og giver det en horisontal karakter, selvfølgelig også for at beskytte huset for vestenvinden. Under taget er hovedhuset, garagen, carport og annekset placeret og de grupperer sig om en indre gård hvor der er syd sol og læ for vestenvinden. Gårdrummet indrammes ved en stor udskæring i tagfladen.